Mode · Interiør · Livsstil

Vildstil.dk

Find de nye trends og go stil!

Hvad siger din plastikpose om dig?

Du tænker måske ikke over det, men din plasticpose siger mere om dig end du tror. Læs med her og find ud af hvad andre tænker når du tager dine brugte poser med ud på indkøb, på shopping, eller bare med på farten.

Artikel 3

Hvad bruger du dine penge på

Plastikposer har ofte store og tydelige logoer fra butikken du har fået den fra, så det bliver meget nemt for andre at se hvor du har handlet henne. Og dermed også hvad dine penge er gået til. Har du købt tøj fra dyre butikker, eller bare fra en high-street butik, har du brugt penge på madvarer fra dit lokale supermarked, har du været i udlandet og købt varer lidt billigere, eller noget helt fjerde – uanset hvilken mulighed det er, så vil folk på gaden kunne se hvad du har brugt dine penge på.

Og ikke nok med det, nogle folk vil måske også lægge mærke til om du har en plastikpose fra en meget dyr butik med i fitnesscenter, som du blot bruger til at smide dit sure, svedige træningstøj i efter en hård workout. Så kan det godt være at de vil tænke at du i hvert fald har penge nok, når du shopper i sådan en butik, og åbenbart ikke lige havde andre plastikposer læggende fra billigere butikker. Det modsatte kunne også være tilfældet, hvis du for eksempel var til et fint event, og du kom med en Lidl-pose i hånden – så var der nok nogle stykker der ville tænke lige en ekstra gang over det.

Hvor meget genbruger du

Er din plastikpose meget slidt og er plastens farve næsten afskallet, så sender du et signal om, at du i hvert fald er god til at genbruge dine ting, og du bruger dem til de næsten falder fra hinanden. Især i supermarkedet er det noget der giver respekt i køen, hvis du har taget dine egne poser med, og også hvis man kan se at de er slidte, så du har gjort det før. Det vil i hvert fald helt sikkert give anerkendende blikke fra de miljøbevidste i supermarkedet.

Hvor meget går du op i miljøet

Alt afhængig hvad din pose er lavet af, så er der nogle der er grønnere og bedre ved miljøet end andre. Selvom de alle sammen er lavet af plastik, så er der forskellige former for plastik, og her er det ikke lige meget hvilken form du vælger. Der er mange former for genbrugelige, biologisk nedbrydeligt, eller komposterbare plasttyper, så der er nok af muligheder for at bruge plastikposer og stadig være grøn. Når du går rundt med en sådan plastikpose, sender du et signal om at du er god ved miljøet og du tænker over hvordan dine handlinger har en effekt på dine omgivelser.

Så dinplastikpose siger noget om dig, dine vaner og dine værdier – passer din plastikpose til dig – og hvad du gerne vil sige med denne?

Kilde:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2103675/genanvendelse-af-plastik-er-det-nye-groenne/