Guide: Sådan sammensætter du et lækkert outfit til sommerfesten

Skal du deltage i et sommerbryllup, en fødselsdag eller en anden form for sommerfest, vil du sikkert gerne gøre lidt ekstra ud af din påklædning.

Men er du også en af dem, som ofte kan få en såkaldt tøjkrise, hvor du ikke synes, du har noget som helst at tage på, så læs med her!

Denne artikel giver dig 4 trin, du skal overveje, når du sammensætter dit outfit til festen.

shutterstock_253791433

Trin 1: Skal det være bukser eller kjole

Det første, du skal overveje, er, hvad du egentlig har lyst til at have på. Overvej derfor, om du er til bukser, buksedragt, nederdel eller kjole. På denne måde bliver det meget lettere for dig at vælge resten til dit outfit.

Her kan du eventuelt overveje, hvor fin festen er. Er det et bryllup med galla-tema, som kræver en fin kjole, eller er det en havefest, hvor man gerne må være afslappet klædt?

Vigtigst af alt er, at du skal føle dig godt tilpas.

Det er ikke sjovt at sidde i en kjole en hel aften, som man ikke føler sig tilpas i, eller som strammer.

Trin 2: Høje eller flade sko

Når du har fundet ud af, hvad du skal have på, kan du begynde at tænke over, hvilke sko du skal vælge.

Nogen har ingen problemer med at gå rundt i stiletter eller høje sandaler, imens andre er mest til flade sko. Hvad er rarest for dig? Og har du tænkt dig at være på dansegulvet hele aftenen? Hvis det er svært at vælge, så tænk over, hvad der passer bedst til tøjet.

Trin 3: Tilbehør

Tilbehøret betyder rigtigt meget for et outfit. Dette både dit valg af taske og smykker.

Tasken fungerer både som tilbehør, men også som et praktisk element. Tænk derfor over, hvor stor en taske du behøver, samt om den passer til tøjet. En god tommelfingerregel siger, at tasken skal matche skoene. Så går du aldrig helt galt i byen. Hvis du har valgt tøj og sko i sort, kan du dog roligt vælge en taske i en anden farve.

Det samme gælder smykker. Har du sort tøj på, kan du nærmest vælge, hvad du vil. Har du valgt en meget mønstret kjole, er det en god idé at nedtone smykkerne lidt, da det ellers hurtigt kan blive ”for meget”.

Trin 4: Hår og make-up

Ofte vil vi gerne gøre lidt ekstra ud af både hår og make-up, når vi skal til fest. Gør derfor noget andet, end du normalt gør til hverdag. På med en flot læbestift og en fin øjenskygge. Lakér også dine negle og tag en god parfume på – alle disse forberedelser er også med til at få dig i det rette festhumør. Ofte afhænger et flot outfit nemlig også af udstråling.

Med disse 4 trin vil du helt sikkert blive klar til sommerfesterne. Hos Rikke Solberg kan du finde både tøj, sko og tilbehør til din næste fest.

God fornøjelse og god fest!

 

Dette indlæg blev udgivet i mode. Bogmærk permalinket.