Få styr på byggeprojektet

Står du og skal til at starte et nyt byggeprojekt? I så fald kan det være en god ide at hyre en rådgiver til at tage sig af det tekniske. Det gælder især, hvis du skal i gang med nybyggeri, udbygning eller en større renovering.

ingeniør-viborg

Der er mange fordele ved at gøre brug af en rådgiver, også selvom du synes, at du har godt styr på de fleste af tingene. Som udgangspunkt vil jeg altid sige, at jo før du inddrager en rådgiver, jo bedre og mere sikkert står du. Det kan godt være, at de i første omgang gør lidt ondt at skulle betale for at få eksempelvis en ingeniør koblet på dit projekt, men tro mig, de penge er i langt de fleste tilfælde tjent hurtigt ind igen!

Inddrag en rådgiver

Det er en god idé at inddrage en rådgiver allerede fra starten af dit byggeprojekt. Også selvom du allerede har kontakt til en entreprenør, der har foreslået en total-løsning, og som kan stå for alle faserne i dit byggeri. At hyre en rådgiver er ikke ensbetydende med, at du ikke stoler på din entreprenør.

Men ved at få en uvildig ingeniør ud som rådgiver, og lade ham kigge planerne igennem og lave nogle efterberegninger på jeres idéer, vil du som regel opleve, at han kan se nogle helt andre løsninger eller muligheder i projektet, end hvad du og din entreprenør selv vil kunne. På den måde, vil rådgiveren skabe værdi til dit byggeri, da der sker en forædling af projektet, så der kommer det bedste, mest effektive resultat ud af det.

Svært at bevare overblikket

Det kan også være, at du skal bygge et nyt hus, og du allerede selv har hyret en tømrer til tagkonstruktionen, en murer til at lave væggene, en vvs-mand til at stå for kloakering og afløb, samt en elektriker til el-installationerne. Du har altså en masse forskellige individuelle håndværkere, der har hver deres speciale.

Problemerne kan nu opstå ved, at mureren uvilkårligt vil tænke mest i murerløsninger, tømreren i tømrerløsninger osv. Det kan derfor let blive en svær og uoverskuelig opgave selv, at skulle holde styr på alle parterne og sikre sig, at deres idéer arbejder ordentlig sammen.

Inddrager man derimod et rådgivningsfirma, der har ingeniører og arkitekter siddende, vil de hurtigt kunne tildele dig en rådgiver, der kan se uvildigt på projektet uden at tage den ene håndværkers parti frem for det andens. Samtidig vil han kunne trække på flere ingeniørers viden og erfaring i sit bagland, så der kan blive skabt det bedste resultat ud fra dine idéer. På den måde undgår du grå hår, og kan lettere slappe af og nyde forløbet.

Når arbejdet er i gang

Også når selve byggearbejdet er i gang, kan det være godt at have en rådgiver med i forløbet.
Selvom det er gode og pålidelige håndværkere, du har hyret til opgaven, er det nemlig ikke altid, at de kender til alle love og bygningsreglementer. Derfor kan der let blive lavet noget byggesjusk (nogle gange med overlæg, andre gange pga. uvidenhed). Noget vil kunne ses imens byggeriet er i gang og dermed rettes med det samme. Andet opdages måske først flere år efter, når vand pludselig trænger ind, giftige svampe begynder at gro i byggeriet pga fugt.

En dygtig rådgiver vil kunne kontrollere byggeriet undervejs og spotte disse byggefejl, så skaderne kan undgåes. Dermed kan udgifterne til at få en bygningsingeniør ud og tjekke konstruktionernes holdbarhed, eller en VVS-ingeniør til at tjekke alle afløb og udluftninger, nemt blive tjent ind igen ved at man undgår store udgifter til reparation ug udbedring af fremtidig skader.

Så tænk smart og spar penge i det lange løb. Du vil takke dig selv for det.

Du kan kontakte Constructa.dk – Rådgivende Ingeniører

Kilder:
Dansk byggeri og BOLIUS.

 

Dette indlæg blev udgivet i arkitektur. Bogmærk permalinket.